Gratis fragt v/ 599 kr. & Levering 1-4 hverdage

34%
90 points

Falstaff

Deutzerhof, Spätburgunder 2020

Deutzerhof, Spätburgunder 2020 er Deuterhofs fortolkning af den typiske Ahr-burgunder. Her kombineres spätburgunders frugt og de skiferholdige vinbjerge langs Ahr floden.

Læs mere

199 DKK 131 DKK v/ 1 stk.

610 på lager

610 på lager

Land

Type

Årgang

2020

Område

Beskrivelse

Alle detaljer

Producenten

Om vinen

Deutzerhof, Spätburgunder 2020 er entry-level fra Deutzerhof. Her ønsker de en vin, som repræsenterer alt det man forbinder med Ahr-Spätburgunder – druens frugtighed og områdets skifer indflydelse. Druerne kommer fra stejle skifermarker ved Mayschosser Kessel og er en frisk, druekarakteristisk rødvin med masser af drikkeglæde. Saftige, røde bær med en ren og frisk frugtighed. Selvom vinen får fadlagring (store brugte fade), så ønsker man ingen fadindflydelse på smagen. Ren frugt!

Drik 2024 – 2030 

Land: Tyskland
Region: Ahr
R
Under område: Maychoss
Årgang: 2020
Indhold: 0,75 liter
Alkohol: 13,0 %
Type: Rødvin
Servering: 15-17 grader
Tørhed: Tør
Passer til: Fisk, Kalv, Kylling
Producent:
Vinificering:

Druerne håndplukkes og anbringes i vineriet. Spontangæring med fuld afstilkning af klaserne, som efterfølges af en kold maceration. Derefter kommer vinen på store fade og gærer på naturgær. Efter endt gæring presses druerne og vinen hviler på rustfrie ståltanke, inden den kommer på store, brugte egefade og lagrer yderligere 18 måneder.

Dyrkning: Økologisk. Ikke certificeret
Vinmager: Hans-Jürg Lüchau
Jordbund: Skifer
Lagring: Ståltank og store fade
Appellation: VDP Gutswein

Producenten

Tyskland har de seneste 15-20 år gennemgået en sand kvalitets revolution. Tysk vin har dog altid haft et godt renommé. Der har altid været produceret store vine og Tyskland hører til i kategorien af gamle, klassiske vinproducerende lande med en tusindårig lang historie. Men ikke desto mindre, er det der er sket de seneste år, næsten mere værd at bide mærke i, end alt hvad der ligger forud for det. Groft sagt!
En generation af unge vinproducenter, som enten har overtaget den fædrene gård eller startet helt fra bunden af, har med stor entusiasme, nytænkning og gå-på-mod, formået at løfte det generelle kvalitetsbillede til et niveau som aldrig før er set – til inspiration for den gamle garde, til også at følge med. Væk er billedet af tynde, sjaskede vine med overdreven og unaturlig sødme (de findes selvfølgelig stadig) og ind er kommet en produktion af stramme, syredrevne, terroir-prægede hvidvine, ført an af Riesling og rødvine med mineralitet, elegance og moden frugt, ført an af især Spätburgunder. Og netop Spätburgunder er det man forbinder med Deutzerhof og Ahr.

Producenten
Weingut Deutzerhof i Mayschoss er en vingård med lang historik. Grundlagt i 1574 og har op gennem 1980’erne af familien Hehle – anført af Wolfgang Hehle – manifesteret sig, som af Tysklands bedste rødvinsproducenter. Wolfgang Hehle tog i starten af år 2000 den unge vinmager Hans-Jörg Lüchau ind som kældermester og der har han været lige siden – det bekræfter husets stabilitet og en stor del af Deutzerhof’s renommé, kan tilskrives ham. I 2019 ønskede enken efter Wolfgang Hehle at sælge vingården og Jürgen Doetsch slog til. Kapital blev skudt ind i virksomheden i udbygning af kælder faciliteter og forbedring af arbejdet i marken.
Deutzerhof laver både hvidvin, rosévin og rødvin. Druesorterne er Riesling, Chardonnay, Portugieser og Dornfelder – men det er de to Burgunder sorter, som de er kendte for. Frühburgunder og Spätburgunder.
Stilen er mineralitet, elegance og finesse, med et tydeligt terroir- og druekendetegn. Deutzerhof er ikke bange for at lade fadet spille en rolle, men altid balanceret og integreret. Et andet kendetegn er vinenes evne til mange års lagring og udvikling i flasken. De store GG’er (Grosses Gewächs) kan nemt lagres i 20 år eller mere. Deutzerhof har marker på tværs af hele Ahr-dalen. Lige fra Landskrone i den østlige del ved byen Heimersheim til Eck i den yderste vestlige del ved Altnahr. Bedst kendt er de dog nok for deres Frühburgunder og Spätburgunder fra Grosse Lage marken Mönchberg, som ligger som et mægtigt amfiteater omkransende vingården i Mayschoss. Deutzerhof producerer årligt mellem 35.000-40.000 flasker.

Området
Ahr er et af Tysklands mindste vinområder og samtidig det nordligste. At det ligger så nordligt, burde tale stik imod produktion af kvalitetsrødvin, men ikke desto mindre er det rødvin der bliver produceret mest af (85% af areal er beplantet med blå druesorter) og Ahr har gennem tiden været betragtet som det fornemste område for Spätburgunder. Områdets specielle klima med begrænset nedbør, i den dybe slugt som floden Ahr gennem tusinder af år har snoet sig igennem og de sydvendte, terrasserede marker, gør faktisk Ahr til et af de varmeste dyrkningsområder i Tyskland.
Jordbudstyperne varierer fra løs og skifer i den østlige del, til skifer og vulkansk sten (Grauwacke) i den vestlige del. Disse jordbundstyper er med til at give Spätburgunder fra Ahr sin helt specielle, kølige, mineralske og ofte lidt røgede karakter.

Du kunne være interesseret i